fredag den 11. november 2011

RFID på cykler fremmer motion

Til Cykelscore har RFID-specialisten i samarbejde Scirocco fra Sverige stået for den RFID-tekniske levering og installation, RFID-boksen.

Cykelscore er modulopbygget, og hvert enkelt modul kan anvendes separat. Det betyder en fleksibilitet hvor de enkelte moduler som for eksempel RFID-boksen let kan anvendes i andre projekter med andre formål.

I CykelScore er at alle tilmeldte cykler monteret med en RFID-tag designet til at sidde på forhjulet. RFID-tag'en er designet af RFID-specialisten og Scirocco til Cykelscore.

RFID-boksen består af en UHF EPC GEN2 læser med Wifi eller 3G forbindelse til en RFID-server der indeholder det nødvendige middleware til at filtrere data ud fra de opstillede kriterier.

Læsere og antenner er udviklet af Scirocco i Sverige der også i samarbejde med RFID-specialisten har opdateret firmware til at imødekomme de særlige krav som Cykelscore systemet hen ad vejen viste sig at stille til læser funktionalitet, en både spændende og udviklende proces der kræver at parterne har et tæt samarbejde og bidrager.

De filtrerede data vises derefter i et WEB-baseret brugerinterface, det som brugerne kender som Cykelscore.dk.

RFID-boksen er designet til udendørs anvendelse i det offentlige rum, det betyder at der et taget hensyn til robusthed både med hensyn til vejr og hærværk.

Kravet til læseafstand var fra starten af projektet 4m og at man skal kunne registrere flere cykler samtidigt, begge krav er opfyldt ved at man ved de fleste læsere har mere end 6m og nogle steder helt op til 11m i læseafstand for en cykel, og at man kan læse 2-3 cyklister der cykler ved siden af hinanden.

Sammenlagt er der 18 RFID-bokse og 5400 cykel-chip med i pilotprojektet i Fredericia.



Funktionalet i CykelScore:

Alle brugere opretter en profil på CykelScore.dk, hvor man i lighed med ”vi cykler til arbejde” oprettes som individ og som medarbejdere i en virksomhed/afdeling eller klasse på en skole.

Derefter samler man point på sin konto hver gang man cykler forbi en af RFID-boksene, der er dog på nuværende tidspunkt lagt den begrænsning ind at man kun kan få point en gang pr døgn pr RFID-boks.

Til test af systemet har vi haft en model der har vist sig fantastisk effektiv, vi har allieret os med nogle af de mest aktive cyklister til at teste at systemet, og givet dem særlige fordele.

Udfordingen ved test af et system som dette, hvor man ikke har en lukket og afgrænset organisation, er, at man ikke som udgangspunkt har tæt kontakt til brugerne og ikke umiddelbart får besked om uregelmæssigheder hvis man ikke selv opsøger dem.